Swinger70
Admin

Admin
Posts: 363
graphgraph
 
Lidt Coronat-læsning. - 2011/11/18 01:31 Ohøj Moparfolket.

'57 Coronetten står stadig og venter på at komme ud at rulle på vejene...og minsandten om ikke der dukkede billeder op fra en helt uventet kant.
John Olesen (fra USA autodele, Odense) har gennem længere tid uploadet billeder på sin facebookprofil, og det skal han have mange tak for. Det er blevet til rigtig mange, både fra ind- og udland, mest af USA-biler, men også af klassiske / custombiler andre steder fra. En dag jeg kiggede i hans fine albums, var der pludselig noget bekendt, der dukkede op! En '57 Dodge Coronet sedan, i blå / hvid kombination, siden i rød / hvid. OK, det KAN jo være, at der er tale om 2 forskellige biler, men jeg tillader mig dog alligevel at tvivle... så vidt jeg ved, blev '57 Coronet sedan ikke solgt fra ny herhjemme, og at der skulle være 2 forskellige biler med den samme type fælge, sideblink, sort/hvid kabine og de dér uoriginale stænklapper, virker lidt usandsynligt i et land som Danmark.



Her er den til en udstilling på det gamle Ford, Københavns sydhavn, inden Forum kom til. Blå og hvid, brazilfælge og står hylende skarp. Men hvem er herren med det store hår, der står og polerer?


Wow...


Her ser man så fronten, og det øverste af nummerpladen. CX 64 ... dén nummerserie kom i 2. halvdel af 1981, men kan godt have ligget i noget tid på motorkontoret inden den kom på.


Her fotograferet på svanemøllen sidst i 80'erne. Man kan se der mangler et dørhåndtag, og der er kommet et falsk conni-kit på kofangeren (som de også havde skåret i!). Nummerpladen kom i 2. halvdel af 1987, bogstav/tal kombinationen siger at dette er alm. nummerplader...



Sidste registrering af 'netten skete i maj 1991, hvorefter den afmeldtes i 1993. Siden solgtes den til en herre fra det nordlige jylland, han kørte lidt hyggeture i den. Den har ikke siden været indregistreret, så det er nok foregået på prøveskilte. Billedet hér er fra midt i '90erne.


Så blev den stillet væk, med henblik på at blive restaureret.


Siden blev den skilt ad til atomer og sandblæst, og derefter skete der ikke noget...eller...det gjorde der jo, da Camilla og jeg sad en sen aften og kiggede på smallblock.dk, hvor annoncen med den dukkede op. Vi var ikke sene til at drøne til Sindal og kigge. Og så var den solgt...


Lidt prøvesamling blev det til...


Derefter løftede vi karossen af chassisrammen, skilte det sidste ad, blæste, malede og pressede nye bøsninger / kugleled i fortøj og bagtøj.
Lakken på karossen kom af med en højtryks/hedvandsrenser, og efterhånden som den candyrøde og hvide lak sprøjtede af i flager, var der flere lag i forskellige farver indenunder. Der iblandt en blå...!

Nu mangler vi bare resten...

Kender i noget til bilens "gamle" liv, og evt. de personer der måtte have ejet den, så kom glad med tips!

Og til dem, der har været med i USA-miljøet i mange år, er der da nok en eller flere biler der vækker minder på billederne. Hvis man da er på "fjæset"...
  | | The administrator has disabled public write access.
piet
User

MOPAR OR NO CAR!
Posts: 489
graphgraph
 
Re:Lidt Coronat-læsning. - 2011/11/18 20:12 Super historie, håber nogen kan spæde til. Hilsen Piet
REAL MEN DRIVE MOPAR
http://www.dailymotion.com/visited/search/dodge/video/x5rzx_burnout-dodge-charger-1968
Wegge ur fra 68
  | | The administrator has disabled public write access.
superbee
Admin

Admin
Posts: 304
graphgraph
 
Re:Lidt Coronat-læsning. - 2011/11/19 16:43 Jamen jeg vil da gerne spæde til:
Jeg husker nu også bilen.
Kørte meget på Vesterbrogade i sin tid, måske sidst i firserne.
Der var den blå og hvid og havde Frank Sibert bag rettet.
Fin bil den gang. Tror det var ham der lavede den.
Det er i øvrigt også ham du spørger til, ham den sorthåret, krøllet på et af de foregående billeder.
Held og lykke derusaf.
Jeg følger med og hjælper til.
Super hilsen John
  | | The administrator has disabled public write access.
Hoved Menu
Home
Mopar Meet 2012
Kalender 2012
Bliv medlem
Klub Nyheder
Mopar Nyheder
Om klubben
Medlemmer
Galleri
Køb og Salg
Forum
Links
Nyt i køb og salg
motor sælges
Reservedele (28.04.2012)
Gearkasse
Reservedele (28.04.2012)
Styrhus
Reservedele (25.04.2012)
Tandstangstyring
Reservedele (25.04.2012)
71 72 blanke skærmkanter købes
Reservedele (24.04.2012)


 
= Ad with Photo
Copyright Moparclub Danmark 2006 - Webmaster