Medlemskab

For at opnå medlemskab af Mopar Club Denmark skal du eje en Mopar bil.  Det er uden betydning hvilken årgang eller model din bil er. Bilens stand er ligeledes uden betydning og den behøver ikke være indregistreret.

Som medlem får du:

  • Adgang til et netværk bestående af mere end 150 medlemmer, der har opbygget – og gerne deler – en stor mængde viden og erfaring med køb/import, renovering samt reparation og vedligeholdelse af Mopar-biler.
  • Mulighed for at deltage i Mopar Club Denmarks arrangementer. Arrangementerne er familievenlige, og det koster for det meste ikke noget at deltage – dog kan der ved enkelte arrangementer blive opkrævet en mindre egenbetaling.
    …og nej, vi dækker desværre ikke dine udgifter til benzin.
  • Mulighed for at købe forskelligt Mopar Club Denmark merchandise.
  • Socialt samvær med andre “Mopar-tosser” – samværet i forbindelse med vores hobby vigtigt for os.
  • Mulighed for at tegne familie medlemskab, så ægtefælle/samlever og hjemmeboende børn over 18 år kan være sammen om hobbyen og fælleskabet.
    Læs mere om kontingentet her

Ved medlemskab af Mopar Club Denmark bliver du samtidig medlem af:

  • Forenede Danske Amerikanerbilklubber (FDA)
    FDA repræsenterer de fleste amerikanerbilsklubber i Danmark.  Gennem medlemskabet af FDA kan du opnå fordelagtige forsikringsordninger og rabat på køb af reservedele samt rabat ved køb af billetter til træf og udstillinger.
    Læs mere på www.fda-biler.dk
  • Motorhistorisk Samråd
    …er det officielle talerør for de danske veterankøretøjsklubber, der er organiseret i Samrådet. Organisationen arbejder med myndigheder og politikere for at skabe de bedst mulige betingelser for den forsatte anvendelse og bevarelse af de historiske køretøjer i Danmark.
    Læs mere på motorhistorisk.dk

Kontingentet til FDA og Motorhistorisk Samråd betales af Mopar Club Denmark.

Hvad koster det at være medlem?

Bliv medlem nu